{{ Grunwald.jpg}} ***Slaget ved Tannenberg (1410)** (Polsk: Slaget ved [[Grunwald]]) Efter at have gennemført et korstog i det baltiske område i [[1226]] blev [[Tyske orden|Den tyske Orden]] af den polske hertug af Mazowse, [[Konrad Mazowiecki]], forlenet med store landområder i Polen og Preussen. Men ordenens [[stormester]] [[Hermann von Salza]] valgte at give landområderne til Paven og skabte derved grundlaget for det der skulle blive Preussen. I det efterfølgende århundreder udvidede ordenen sine besiddelser. Polakkerne fastholdt kravet på området og førte flere krige med Den tyske Orden indtil ordenens nederlag i Slaget ved Tannenberg i 1410.
'''Slaget ved Grunwald'''
Dato [[15. juli]] [[1410]]
Konflikt[[?]]
Sted[[Tannenberg]] i [[Østprøjsen]]
Part 1[[Polen]]
Hærfører[[Wladyslaw Jagiello]]
Styrke50.000 mand
Part 2[[Tyske orden|Den tyske Orden]]
Hærfører[[Ulrich von Jungingen]]
Styrke32.000 mand
ResultatPolsk sejr
Tab(1) 20.000 døde
(2) 28.000 døde
Se også[[Krigsslag]] - [[Felttog]]
I [[1385]] gik Litauen i forbund med kongeriget Polen og året efter giftede storherugen af Litauen Vladyslav Jogaila sig med den polske dronning og modtog den polske trone. Han blev kristen og tog navnet Wladyslaw Jagiello.1401 overlod Jagiello den litauiske storhertug titel til sin fætter [[Vytautas den Store]] så han selv kunne koncentrere sig om de polske forhold. Den tyske Ordens riddere hærgede og besatte både Polske og Litauiske landområder, men selv unionen mellem Litauen og Polen følte sig ikke stærk nok til at modstå ordenen. Den [[14. august]] [[1409]] erklærede ordenens stormester [[Ulrich von Jungingen]] krig mod Polen og Litauen, men foreslog samtidig en [[våbenhvile]], da ingen af parterne var rede til kamp. Våbenhvilen skulle vare fra den 8. oktober 1409 til den 24. juni 1410. Jagiello sendte spioner ind i ordenens område og overalt i Polen og Litauen forberedte man sig på den kommende krig. Men også Den tyske Orden forberedte sig og tilkaldte hjælp fra Frankrig, England og Holland. Men også Jagiello skaffede sig fremmed hjælp. Hans udsendige til [[Kiev]] fik tartarene til at sende 1500 ryttere, fra Bøhmen ville komme 3000 mand under [[Jan Sokol]] og også [[Moldavien]] og [[Rusland]] ville sende hjælp, da de alle indså betydningen af det kommende slag. I december 1409 mødtes Jagiello, Vytautas, og tartarenes leder [[Dzala-ed-din]] i [[Brest Litovsk]] (polsk: Brzesc Litewsk) for at planlægge hvorledes de skulle nå [[Marienburg]] (polsk: Malbork) og knuse Den tyske Orden. I den anden uge af juni 1410 - kun elleve dage før våbenhvilens udløb - indfandt tra riddere fra Den tyske Orden sig hos kong Jagiello. De ønskede at forlænge våbenhvilen, fordi riddere fra andre dele af Europa ønskede at deltage i korstoget. Jagiello gik med til en forlængelse, fordi han kunne bruge den ekstra tid til egne forberedelser. Den 3. juli satte de polske og litauiske hære sig i bevægelse og tirsdag den [[15. juli]] [[1410]] mødte de fjenden ved landsbyerne [[Grunwald]], [[Stebark]] (Tannenberg) og [[Lodwigowo]]. Jagiello rådede over 18.000 ryttere, 11.000 væbnere og 4.000 mand fodfolk hvortl kom 11.000 litauiske ryttere og fodfolk, 1100 Tartarer og henved 6.000 andre. Von Jungingen rådede over 21.000 tunge ryttere, 6.000 mand tungt bevæbnet fodfolk og 5.000 oppassere, der også var kamptrænede. Desuden havde man 100 kanoner, mod Jagiellos kun 16 kanoner. Den tyske Orden havde også de bedste feltherrer, udover von Jungingen var det [[Frederik von Wallenrode]], [[Kuno von Lichtenstein]] der var en af århundredets bedste sværdkæmpere og [[Albrecht von Schwarzenberg]]. Alle var i fuld rustning, [[ringbrynje]]r modsat polakkernes pladerustninger. Den tyske Orden var numerisk underlegen, men var overlegen i rustning og bevæbning, erfaring og ikke mindst i ledelse. Fra kl. 5 om morgenen kunne den kæmpemæssige ridderhær ses vente med hvide kapper og sorte kors, men polakkerne lod dem vente - og svede - i den efterhånden brændende sol. I 1466 erobrede Polen også fæstningen [[Marienburg]] og fordrev den tyske ordens riddere til [[Königsberg]].