{{ :historie:amager_i_sundet.png?x150|Amagers placering i Øresundsområdet}} **Øresund** er [[farvand]]et (strædet) mellem [[Sjælland]] og [[Skåne]]. Tidligere var Øresund et helt [[Danmark|dansk]] farvand, men danner nu rigsgrænse mellem [[Danmark]] og [[Sverige]]. Middeldybden angives til ca. 11 meter, men området består af både lavvandede bugter og områder med dybder op til omkring 40 meter på det smalle stykke mellem [[Helsingør]] og [[Helsingborg]]. Sundet er 118 km langt og 4 til 28 km bredt. Det afgrænses i nord mod [[Kattegat]] af en linje fra Gilbjerg Hoved (lidt vest for [[Gilleleje]]) til [[Kullen]]. Det afgrænses i syd mod [[Østersøen]] af en linje Stevns fyr-[[Falsterbo]]. Bunden er meget forskelligartet, men generelt kan man sige, at de lavvandede områder er domineret af sandbund, og de dybere områder har store mængder af [[silt]] og [[ler]]. I mindre områder findes desuden stenrev, muslingebanker og blotlagt grundfjeld. Visse steder i [[Køge Bugt]] findes [[nunatak]]ker af undergrundens [[kalk (mineral)|kalk]]. Mellem Amager og Malmø ligger en gammel [[randmoræne]] benævnt Drogden Sill, hvor vanddybderne ikke overstiger 10 meter. Denne tærskel er for en stor del styrende for vandgennemstrømningen. Sundet er ansvarlig for ca. 25 procent af vandudskiftningen mellem [[Østersøen]] og [[Kattegat]]/[[Nordsøen]]. Øresund har generelt en nordgående overfladestrøm, der fører [[brakvand]] fra Østersøen mod Kattegat. Fra Kattegat strømmer saltvand sydpå langs bunden. De to vandmasser blandes under normale, vindstille forhold ikke, men danner et [[springlag]] med en stor [[gradient]], hvad angår [[salinitet]] og temperatur. Springlaget ligger sædvanligvis i cirka 10-12 meters dybde. Kun i få situationer vil vinden være kraftig nok til at opblande vandsøjlen og dermed bringe [[saltvand]] fra Kattegat til Østersøen. ===== Oprindelsen til navnet ===== {{ :historie:kort_over_oresundsomradet.jpg?x250|Kort over Øresundsområdet i 1800-tallet}}Forleddet ør(e) betyder en 'gruset strandbred', efterleddet 'sund' betyder et 'smalt farvand'. Navnet betyder altså "Det smalle farvand ved den grusede strandbred".(([[http://navneforskning.ku.dk/stednavne.doc/betydninger.doc#oeresund|Øresund]])) ===== Større byer ved Øresund ===== *[[Helsingborg]] *[[Helsingør]] *[[København]] *[[Køge]] *[[Landskrone]] *[[Malmø]] ===== Se også ===== *[[Amager]] *[[Peberholm]] *[[Saltholm]] *[[Ven]] *[[Øresundsbroen]] *[[Øresundstold]] *[[Slaget i Øresund]] == Noter ==