Mern saftstation sidespor (NPMB)

Kort efter krydsningen af Mern å, anlagdes jernbaneselskabet for sukkerfabrikkens regning i 1902 et sidespor ind til saftstationen, der lå ca 200 meter øst for banen. På saftstationens område forgrenede sidesporet sig til 3 spor der kunne rumme 40-50 vogne. I 1946 transporterede banen 46.000 t roer og roeaffald. I 1952 anlagde fabrikken en rampe til aflæsning af lastbiler, men det lykkedes banen at bevare en del transporter frem til 1956.

Saftstationen

I 1902 anlagde De Danske Sukkerfabrikker en saftstation i landsbyen Mern. Blandt intiativtagerne var en gruppe lokale godsejere, som tegnede sig for en betydelig del af sukkerroe-leverancerne.

Anlægget i Mern var sammen med fire andre saftstationer tilknyttet Stege Sukkerfabrik. Saftstationerne på Lolland, Møn og Sydsjælland var en del af sukkerindustriens infrastruktur. Her samledes sukkerroerne fra lokalområdets roedyrkere, sukkersaften blev presset ud og ført til hovedfabrikken via rørledninger. Derved undgik man at transportere roerne over lange afstande.

Fra Mern gik saftledningen til en beholder i Kalvehave. Derfra førte en anden rørledning til havnen, hvor sukkersaften blev pumpet over i Stege Sukkerfabriks skib og sejlet til fabrikken. Da Dronning Alexandrines Bro mellem Møn og Sjælland åbnede i 1943, blev rørledningen forlænget hen over broen helt til sukkerfabrikken.

Mern Saftstation var i mange år Danmarks sidste saftstation. Den lukkede i 1976 og blev i 1980 omdannet til jernhandel.

Bygninger og anlæg

Mern Saftstation ligger tæt på Mern Å, og vandet herfra blev udnyttet til vaskning af roerne.

Saftstationen er tegnet af arkitekt Emil Jeppesen. I sin arkitektur minder byggeriet meget om samtidige jernbanestationer. Bygningerne er opført i røde mursten med skifertag og store rundbuede trævinduer med støbejernssprosser.

Til anlægget hører også en høj skorsten, roe-depoter (i beton), forpagterbolig og en vejerbod ved indkørslen.

På Dronning Alexandrines Bro er saftledningen stadig synlig.

Nu er banearealerne omdannet til mark, der er næsten intet at genfinde i området, bortset fra broen over å’en. Saftstationen kan endnu findes selv om den er blevet nedlagt, men der er ikke længere saftstation, denne blev nedlagt for omkring 20 år siden. Bygningerne bruges til jernhandel, men der er ikke så meget at genfinde i området ellers. Så er endestationen ved at være nået, denne findes omkring 1000 meter fra sidesporet til saftstationen.