'Laurids Hemmingsen' (død 1660) var husmand fra Sjolte på Sjælland. Han kæmpede sammen med Svend Gønge, Gøngehøvdingen.

Efter et overfald på svenskerne i Snesere præstegård blev han set på Sjolte gade ifærd med at uddele „oprørske breve“ (kongens løbesedler med opfordring til modstand) beretter et tingsvidne. Da en mand - Peder Skrædder - nægter at tage imod løbesedlen truer Hemmingsen med at skyde ham „thi han havde de lange pistoler hos sig på hesten“.

Laurids Hemmingsen blev senere stukket til svenskerne af bl.a. præsten hr. Albret fra Snesere. Han blev dømt til døden „af nogle ugudelige danske“ og stejletTurebygård eller Turebyholm i maj 1660. Provsten og 12 mænd i hovedsagen fra Snesere mødte op og bevidnede at Laurids Hemmingsen havde været med Svend Povlsen i Snesere præstegård hvor to svenske kvartermestre blev ombragt. På disses vidnesbyrd blev han dømt og stejlet.

Laurids Hemmingsen har dannet forlæg for Carit Etlars Ib, Svends tro følgesvend, Dronningens vagtmester.

Print/export