TGV kollideret med lastbil i overkørsel ved Tossiat

En blev dræbt og 25 passagerer kvæstet, da et fransk TGV-tog onsdag stødte sammen med en lastbil.

Sammenstødet skete i nærheden af byen Tossiat tæt på den schweiziske grænse, da højhastighedstoget undervejs mod Genéve stødte sammen med lastbilen i en overskæring. Lastbilen blev skubbet et stykke hen ad skinnelegemet af toget, og chaufføren blev dræbt på stedet.

„Samtidig blev en person alvorligt kvæstet, og 24 andre passagerer blev lettere kvæstet og kunne behandles på ulykkesstedet,“ siger en talsmand for regionen.

Ifølge radiostationen France Info blev TGV-toget afsporet ved ulykken, men det er ikke bekrælftet af andre kilder. Radioen kunne iøvrigt citere en passager for oplysningen om, at lastbilen var blevet slæbt langs sporet af toget.

„Vi var heldige, at toget ikke var oppe på tophastighed,“ sagde passageren til radiostationen.

Print/export