Hilding Carlsson Mekaniska Verkstad var en maskinfabrik som byggede motorvogne og som grundlagdes 1913 af Hilding Carlsson.
Fabrikken lå på Pilgatan 16 i Umeå (skinnerne kan stadig ses i gulvet i fabriksporten). I begyndelsen fremstilledes draisiner men fra og med 1932 begyndte man at bygge skinnebusser. Det var den produktion som virksomheden efterhånden blev kendt for. I 1930'erne og 1940'erne fremstilledes skinnebusser efter en model der i Sverige omtales som den klassiske Umeå-buss - en skinnebus med pladebeklædt træskelet. Hilding Carlssons rälsbus blev forbillede for de skinnebusser Scandia i Randers fra 1948 leverede til de danske privatbaner. Scandia byggede skinnebusserne på licens efter de originale tegninger fra Hilding Carlsson.
I 1950'erne gik over til en mere moderne type skinnebus som var afrundet i begge ender - helt opbygget af plader. SJ ville ikke købe konstruktionen. men anskaffede i stedte sin egen model til brug på normalsporede strækninger Y6. Hilding Carlsson kunne derimod sælge sin smalsporede model til til SJ, den blev efterhånden litreret YP (der ikke skal forveksles med litra Yp, der er litreringen for den ældre skinnebustype). Oprindeligt var disse skinnebusser malet som skinnebusserne med træskelet - hvidgul med grøn stribe, senere blev de opmalet i den kendt gul-orange udgave.
1959–1963 fremstillede man sin sidste motorvognstype, X9, som også kaldtes paprikatog på grund af den oprindelige paprikalignende farve. Efter Hilding Carlssons død er fabrikken ophørt med produktion af jernbanemateriel og den har også fjernet navnet Hilding Carlsson.
NPMB købte i 1945 en skinnebus og en skinnebusanhænger fra SJ (SJ Yo1 514 hhv. SJ UCFo1 1549) NPMB SM 1 og NPMB SP 51.
I 19xx købte HTJ nogle brugte skinnebusser
Da de overlevende danske privatbaner stod overfor anskaffelse af nye skinnebusser i begyndelsen af 1960'erne var en dieseludgave af af Hilding Carlssons X9 - litreret Yoa2 - længe på tale. I stedet anskaffedes Y-togene fra Waggonfabrik Uerdingen.