Vendsysselbanen blev indviet den 15. august 1871. Banen udgik fra Nørresundby (nuværende 'Lindholm station' tilhørende DSB) til Frederikshavn. Senere kom der forbindelse til Aalborg via Jernbanebroen over Limfjorden, som blev åbnet for trafik 8. januar 1879.
Stationer
- Aalborg (Ab), udgangspunkt for Aalborg Privatbaners tog til Hadsund, Hvalpsund, Frederikshavn og Fjerritslev og til den Østjyske Længdebane.
- Aalborg Vestby T, åbnet 2003 som del af Aalborg Nærbane
- Nørresundby (Ns) / Lindholm Station (Lih). Fjernstyret (fra FC Aalborg) fra 29. november 1972. Passagerekspedition til K79 (26. maj 1979). Imellem Limfjordsbroen og stationen afgrenede Aalborg Privatbaners strækninger til Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane|Frederikshavn og efter stationen til Fjerritslev. I 2002 åbnedes Lindholm station med perroner ca. 300 meter længere imod nord, men på Nørresundbys spor.
- Hvorupgård T (Hvg), nedlagt
- Sulsted station (Su), nedlagt persontrafik i 1972, men er stadig (fjernstyret) krydsningsstation.
- Tylstrup station (Ty), nedlagt
- Brønderslev (Bl)
- Emb T (Em), nedlagt
- Vrå (Vr)
- Gunderup station (Gut), nedlagt
- Hæstrup T (Æs), nedlagt
- Hjørring (Hj), → Hjørring Privatbaner, Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane (HLA), (Hirtshalsbanen er tilbage).
- Sønderskov T (Søk), nedlagt
- Sindal (Sa)
- Tolne (To)
- Kvissel station (Kv)
- Elling T (Elt), nedlagt
Frederikshavn station blev flyttet i 1979 til den nuværende placering.
Trafikken
Strækningen betjentes udelukkende af DSB før en sammenslutning i juni 2008, hvor Nordjyske Jernbaner fik lov til at køre på strækningen 1-2 gange i døgnet.